TEAMBUILDING MADLAVNING
Der findes mange former for kreativ og udfordrende teambuilding, men hos Kursuscenter Knudshoved får du øvelser på en ny, anderledes og spændende måde. Madkurser som teambuilding er en fantastisk måde at være sammen på, og vores kyndige kokke guider jer naturligvis igennem øvelsen, så I leverer en flot menu på det aftalte tidspunkt. Når du vælger teambuilding med madlavning får du gode madoplevelser, som hele gruppen vil tænke tilbage på med stor fornøjelse.
Teambuilding og mad er to ting, der fungerer rigtig godt sammen. Og hvorfor så det? Når du vælger teambuilding med madlavning, lærer I at samarbejde i pressede situationer, hvilket er en erfaring, I også kan bruge i hverdagens opgaver. Et professionelt køkken er et af de mest hektiske steder at arbejde, når der skal leveres en menu. Det kræver samarbejde, lederevner, koordinering, effektivitet og sans for detaljen. Alle disse felter vil I komme i berøring med, når I vælger at stå i køkkenet og lave mad sammen, når I vælger at kaste jer ud i gastronomisk teambuilding.