grafisk bue

HOTELVÆRELSER TIL MØDER, KURSER, KONFERENCER OG SELSKABER

Planlægger du et møde, kursus eller konference, vil det være oplagt at placere det hos os. Vi holder til centralt i Danmark, og så har vi alle faciliteterne til dit kommende arrangement. Derudover har vi mange hotelværelser. Alt sammen i fredet natur med uovertruffen udsigt direkte til Storebælt.

Når du booker et værelse hos os, får du ikke en udsigt til en grå betonbygning eller en kedelig motorvej. Alle vores værelser har udsigt til Storebælt, og vi er placeret midt i et fredet, naturskønt område, hvor der er masser af muligheder for at lade batterierne op efter eksempelvis et kursus eller en fest.

værelse med god udsigt

Stort udvalg af værelser – alle med imponerende udsigt

Når du booker et værelse på Kursuscenter Knudshoved, får du et rum, der er omgivet af vand og landlig idyl. Vi er placeret lige syd for Nyborg, og vores centrale placering gør os særdeles velegnet til kurser, konferencer og møder samtidig med, at transporten til og fra stedet er nem og ligetil. Alle vores værelser har direkte udsigt til Storebælt, og de er individuelt, smagfuldt og moderne indrettet, så der er noget for enhver smag.

Kursuscenter Knudshoved danner de perfekte rammer om dit næste arrangement. Vores mødelokaler inviterer til effektivt arbejde, og når du og dine kollegaer trænger til en velfortjent pause, kan I nyde den omkringliggende natur – og samtidig samle ny energi og inspiration til arbejdet. Hos os har du en god forudsætning for et vellykket arrangement, da alle vores lokaler er udstyret med det nødvendige IT-udstyr. Har du specielle ønsker til IT, sørger vi naturligvis for, at det indgår i dit tilbud.

værelse med sofa og stol

HOTELVÆRELSER MED MULIGHED FOR FORPLEJNING

Vil du booke et arrangement hos os, kan du samtidig booke et hotelværelse – både i forbindelse med endags- og flerdagsarrangementer.

Vi har plads til 88 overnattende gæster i:

  • 29 dobbeltværelser
  • 17 enkeltværelser
  • 4 suiter
  • 2 luksussuiter med spa

BOOK ET VÆRELSE TIL DIT NÆSTE MØDE, KURSUS, KONFERENCE ELLER SELSKAB

Alle 52 værelser har eget bad og toilet. Vi har tre allergiværelser, og skulle du have spørgsmål om værelserne, skal du endelig kontakte os. Kursuscenter Knudshoved er placeret i den gamle stationsbygning ved færgelejet på Knudshoved midt imellem to landsdele med vand på alle sider. Bygningen, der er fra 1876, er i dag nyrenoveret, så den fremstår både flot og moderne i sin stil. Charmen og stemningen fornemmes dog stadig i den idylliske bygning, og når du booker et værelse, kan du se frem til fuldstændig afslapning i det naturskønne område. En overnatning efter en konference eller et kursus giver dig mulighed for at lade dagens oplevelser bundfælde sig.

Du har selvfølgelig mulighed for forplejning, når du har en overnatning i et værelse hos os. Vores egen restaurant sørger får den gode madoplevelse i forbindelse med dit arrangement. Alle retter er naturligvis fremstillet af kvalitetsråvarer, og du får altid en skræddersyet pakke med mad og drikke til dit kursus eller din konference. Eksempelvis har du mulighed for at nyde et stort morgenbord, ligesom du også kan forkæle hele gruppen med en stor frokostbuffet.

Kontakt os, og hør mere om dine muligheder for overnatning på et værelse i forbindelse med dit næste arrangement hos os.